En længe ventet update…

Langt om længe et pip fra mig. Mit sidste indlæg skrev jeg i december, så måske der ikke er flere følgere tilbage, men måske jeg er heldig at der er nogle der fortsat har lyst til at følge med. Lysten til at skrive har egentligt været der, men overskuddet har af forskellige årsager ikke. Men nu skal det være, så her får i en opfølgning på det hele.

Alt er vel, men de sidste 6 måneder har været begivenhedsrige. Jeg fik i januar konstateret hudkræft, og fik en lille plet fjernet kirurgisk. Det hele blev fjernet og det var heldigvis “bare” en ufarlig type kræft. Nu skal jeg blot gå til hyppige kontroller og holde mig fra solen fremover. Så alt er godt, men det gjorde alligevel noget ved mig, og jeg havde lige en periode hvor humøret dykkede op og ned. Nu er det godt igen, og der er sket mange gode ting. Jeg flyttede i marts sammen med Birk som jeg kun bliver mere og mere forelsket i for hver dag der går, jeg har overstået en fantastisk 6 måneders praktik på en skole for børn med autisme, og så er jeg startet i behandling for min tvangsoverspisning. Så alt i alt går det meget godt med det hele.

En kort krop/sind status er, at jeg i dag vejer mere end nogensinde før. 78,6 kg siger vægten helt præcist, og min krop er ikke hvad den var. Dette skyldes i høj grad det eksponeringsprojekt jeg kørte i samråd med min psykolog henover sommeren sidste år (se tidligere opslag her), men også, at jeg det seneste år har været meget inaktiv i forhold til tidligere – simpelthen fordi jeg har forsøgt at lægge alt ”skal og bør” på hylden, og kun dyrke det motion jeg har lyst til, hvilket for en lang periode betød: ingenting – formentligt fordi motion for mig altid har været noget jeg har dyrket i relation til vægttab, og det er jo ikke længere det der skal drive værket hos mig.

Min krops forandringer har i den grad været noget jeg har skullet sluge, og jeg har haft det lidt svært med det. Men jeg er nået til en accept af at det er det der skal til for at jeg kan blive ”rask” oveni i mit hoved, og komme af med min spiseforstyrrelse, så det sidste stykke tid har jeg egentligt sluttet mere eller mindre fred med det. Jeg gemmer mig lidt væk i løst tøj, lader andre om at gå i bikini, og har accepteret at det løbende er nødvendigt at købe nyt tøj for ikke at torturere mig selv ned i tøj der er for småt. Når det så er sagt så har jeg rykket mig meget ift. spiseforstyrrelsen, og nærmer mig en tilstand jeg vil betegne som værende ”normal”. Jeg har meget få overspisninger, og når de rammer er de ikke så voldsomme. Sidst jeg havde en reel overspisning var helt tilbage i starten af maj måned da jeg havde eksamensperiode, og den var ikke engang voldsom – så fremskridtene er store.

Jeg har selv kæmpet mig meget af vejen, men vil gerne have hjælp til at komme det sidste stykke. Derfor ansøgte jeg tilbage i december om at få en plads på de gruppeterapi-forløb LMS skulle opstarte, på baggrund af den bunke penge de har fået bevilliget til målrettet behandling af personer med tvangsoverspisning (BED) de kommende 3 år. Jeg var så heldig at få en plads på baggrund af en telefonisk samtale med en psykolog, samt et møde med forløbets psykoterapeut, som vurderede at tilbuddet var relevant for mig. Jeg var ærligt talt ret bange for at jeg var for langt, og ikke ”fejler nok”, men de var ikke i tvivl om at tilbuddet var relevant for mig. Derfor har jeg siden 8. maj været en del af en behandlingsgruppe sammen med 7 andre mennesker, som kæmper med nogle af de samme problematikker som mig. Det har været en kæmpe lettelse og berigelse at starte der, og det har i den grad givet mig troen på at jeg snart er helt ude på den anden side.

I den kommende tid vil jeg berette lidt om rammerne for gruppeforløbet og min egen udvikling heri, og blot for at slå det fast fra start: af respekt for de andre deltagere skriver jeg naturligvis kun om mig selv og mine egne problematikker, og om forløbet generelt. Måske jeg kan inspirere andre til at søge hjælp, eller blot inspirere gennem den viden jeg selv opnår gennem forløbet. For allerede her, en måned efter vi startede, kan jeg skrive under på at det der gruppeterapi det kan noget.

Med disse ord sagt vil jeg nu gå i køkkenet og forberede noget grillmad. For jeg skal spise mekanisk, og hvad det vil sige kan du læse mere om i mit næste opslag, hvor jeg vil fortælle lidt om hvad forløbet går ud på.

De kærligste hilsner
Frøken Berit