Om at skjule sine spor

Frygten for d. 1 december

 

Glædelig 1. december kære læser, jeg håber du nyder den på bedste vis. Jeg har fyret op for julemusikken på fuld hammer, og er i gang med at male gulv – naturligvis afbrudt af pauser hvor jeg fylder skrutten med de julesmåkager jeg bagte forleden – ren decemberhygge! 🎅🏼🎄🍪 Jeg har altid godt kunnet lide december måned og al den julehygge der følger med, men samtidigt har december også været en måned jeg tidligere har frygtet idet min overspisning altid eskalerer i december. I år er der dog andre juleboller på suppen – for første gang i mit liv frygter jeg ikke december. Og hvad er det så lige der er anderledes i år?

Hvis du har fulgt lidt med i mine skriblerier det sidste halve års tid så ved du, at jeg har gjort en seriøs indsats for at komme min overspisning til livs. Jeg har fået professionel hjælp af en psykolog, og det har været givet rigtig godt ud selvom tilværelsen nogen gange har set lidt mørkegrå ud. Jeg har fulgt hendes anvisninger, og i den forbindelse gjort op med forbud og restriktioner, og i stedet tilladt mig selv at spise lige det jeg har haft lyst til. Det har resulteret i en vægtøgning på små 16 kilo siden januar, hvilket naturligvis har været en hård kamel at sluge. De 16 kilo er dog taget på efter jeg i et halvt år havde været på en striks diæt og træningsplan med et 10 kilos vægttab til følge, så reelt set vejer jeg kun 6 kilo mere end hvad jeg vil betegne som min ”normalvægt”. Det har været noget af en rutsjebanetur, men faktisk har jeg det meget bedre nu end jeg havde da jeg vejede 16 kg. mindre, og jeg vil til hver en tid hellere være der hvor jeg er nu rent mentalt, end der hvor jeg var da jeg vejede 57 kilo. Min krop har jeg det egentligt ok med lige nu, selvom jeg må indrømme at jeg gerne vil smide en 4-5 kg. så jeg kan komme tilbage til “mit gamle jeg”. I hvert fald rent fysisk, for mentalt kommer jeg aldrig tilbage til der hvor jeg var. Heldigvis har jeg for tiden en helt naturlig lyst til at motionere og bevæge mig, og jeg oplever, at jeg faktisk oftest vælger de sunde fødevarer over de usunde. Så jeg har en tro på at de overflødige kilo ryger helt af sig selv i løbet af den kommende tid. Og hvor er det bare befriende at have den tro i stedet for, at svinge pisken over mig selv som jeg tidligere har gjort, hvilket kun har affødt skyld, skam, trods og overspisninger. 

I dag fylder mine tanker om mad en brøkdel af hvad de gjorde, og jeg kan i langt højere grad mærke efter hvad jeg har lyst til, og stoppe med at putte i munden når lysten til mere er forsvundet. I går spiste jeg fx kun knapt en halv pose slik da min kæreste og jeg sad og så film – det er aldrig sket før. Da jeg i sidste weekend var til 85 års fødselsdag hos min morfar spiste jeg også kun 3 små stykker kage, selvom der var sønderjysk kagebord. Normalt ville jeg have spist 2-3 gange så meget, og have stilet efter at have smagt samtlige kager. De par gange jeg har været i biografen har jeg blandet en tredjedel af det slik jeg normalt ville blande, og da jeg havde bagt julesmåkager forleden var jeg helt ligeglad med dem dagen efter, og når jeg efterfølgende har spist af dem er jeg stoppet efter nogle stykker, i stedet for at tømme hele dåsen som før i tiden. Oveni hatten  er der nu meget langt imellem deciderede overspisninger, og når det sker er mængderne reduceret kraftigt. Sidste overspisningsepisode var faktisk da jeg overspiste af kanelgifler (se opslaget omkring det her). Alt i alt er min tilværelse altså blevet meget nemmere og rarere, og jeg kan mærke at det har smittet gevaldigt af på mit humør. Jeg er bare så glad og fuld af overskud for tiden, hvilket jo er en fantastisk følelse.

For første gang nogensinde frygter jeg ikke december fordi jeg ved, at den nu ikke længere er anderledes for mig end andre måneder. Jeg har ikke opstillet nogle forbud for mig selv, og jeg kan spise præcis som jeg har lyst til. Og når man kan  spise hvad man har lyst til hver eneste dag, så er det lidt som om at skumnisser, pebernødder og risalamande mister sin magi.

Jeg håber sådan at min rejse kan inspirere nogle af jer der kæmper med de samme ting til, at kaste jer ud i et behandlingsforløb. For selvom det har været mega hårdt undervejs, er det simpelthen det hele værd at nå derhen hvor man kan begynde at se at det hele har nyttet noget.

Jeg glæder mig en december måned uden skam, overspisninger, ked-af-det-hed og massiv vægtøgning. Jeg glæder mig til at nyde de lækre sager som jeg virkelig sætter pris på, og til for første gang i mit liv at have det ok med at takke nej tak til mere når jeg er mæt og veltilpas. December bliver ekstra god i år – det kan jeg mærke 😊

Med ønsket om en dejlig december til jer alle ❤️

De kærligste hilsner,

Frøken Berit

2 kommentarer

  • Hejsa.
    Jeg synes du har en god skrivstil og jeg er ligeså glad for ord tror jeg, som dig 😀

    Jeg har gemt en fane på
    min pc med din blog så jeg ikke glemte den igen. Nogle gange kan man bare mærke at der er noget interessant man ikke lige har tid til, men gerne vil gemme.. (well sådan har jeg det i hvert fald 🙂 )

    Fedt for dig at december bare kører derudad! Det lyder sundt og godt for både sind, sjæl og krop -dertil hvor du er nået nu. Ja kampene er tit det værste og sværeste ved en udvikling, men det er jo det jeg personligt synes der er det fedeste ved sådan en process! Det er det hele værd når man mærker man har klaret opgaven og givet den plads til at være en del af hverdagen uden at man tænker over det længere. Det er en sejr!

    Nu vil jeg skrive mit ugentlige blogindlæg om min praktik og så vil jeg smide mig på sofaen og tage en lur lidt. Rigtig god torsdag /weekend til dig.

    Kh Anja

    ps, du skal ikke føle dig påtvunget at svare på min blog bare fordi jeg skriver på din 🙂 Jeg have overskud og lyst til at svare på dit indlæg. Selv tak 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FroekenBerit

      Hej Anja 🙂 Tusind tak for din besked – dejligt du vendte tilbage og har lyst til at følge med. Du har helt ret i at kampene jo i bund og grund er en positiv ting, da det jo er dem der ender ud i at man virkelig rykker sig. Og følelsen når man har klaret det er jo det hele værd – der er man slet ikke til at slå ud.

      Håber luren var god og at din december også er god! 🙂

      Kh. Berit

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at skjule sine spor