Har du også tjekket dig selv ud i dag?

I morges så jeg en instagram-story af Signe Nordstrand hvor hun taler om ”Bodycheks”. Det var indtil i morges et nyt begreb for mig, men da hun beskrev hvordan det skal forstås ramte hun mig dybt, og jeg fik en øjenåbner ud over det sædvanlige.

Et ”Bodycheck” er det øjeblik hvor man stiller sig foran spejlet og tjekker sin krop ud – en form for kropsstatus om man vil. Har jeg ikke tabt mig lidt siden i går? Jeg synes jeg føler mig lidt slankere? Uh nej mavedellen er da vist ikke blevet mindre – og hey… er det begyndende appelsinhud jeg spotter der på venstre balle? Mine øjne er faktisk ret smukke, men hvad er nu det med min hage – ser jeg dobbelt eller er der to?

Disse bodychecks kender jeg kun alt, alt for godt, men indtil i morges har jeg faktisk ikke været bevidst om hvor ofte jeg gør det, og hvor stor en magt disse kropsstatusser har over mit humør og mit ve og vel.

Faktum er at jeg starter hver evig eneste morgen på denne måde. Uanset hvilken følelser der er i min krop når jeg vågner, er det første jeg gør lige at trisse ud til spejlet og tjekke mig selv ud. Nogle gange bare i trusser, andre gange i en t-shirt som straks bliver løftet op så jeg kan få dagens mavestatus. Er jeg blevet slankere, eller står det stadig skidt til med mavedellen, og hvordan ser det lige ud med bagdelen fra siden? Og hvad er lårstatus i dag – sidder de stadigvæk tæt op af hinanden, eller mon gårsdagens spinning har hjulpet?

En god fornemmelse i kroppen når jeg vågner kan lynhurtigt erstattes af frustration, irritation og tristhed, når spejlbilledet ikke stemmer overens med den fornemmelse jeg vågnede op med. Mit spejlbillede får altså lov at diktere hvorvidt min dag starter godt eller skidt, og det stopper ikke her. I løbet af dagen ser jeg mig selv i spejlet hver eneste gang der er lejlighed hertil. Hvor magisk kunne det ikke lige være hvis mavedellen på mystisk vis var forsvundet efter frokosten? Jeg tror næppe det kommer til at ske, men jeg har tilsyneladende den forventning siden jeg gør det igen og igen.

Signes opslag gjorde mig bevidst om hvor stor en skade denne selvvurdering kan gøre, og hvor stor en magt den har. Det er præcis som det forhold jeg tidligere har haft til min vægt. Den fik på helt samme måde lov at diktere hvorvidt det blev en god eller en dårlig dag. Hvis tallet var indenfor det jeg ønskede og forestillede mig blev det en god dag – hvis ikke blev det en dag fuld af restriktioner og dunken mig selv oveni hovedet. Den er for længst røget i kælderen, og jeg er nu ikke længere styret af et simpelt tal på vægten – men skal spejlet samme vej? Jeg må indrømme at jeg ville få det stramt ved at leve uden, men hvad gør jeg så for at stoppe det her show?

Jeg tror egentligt svaret er ret ”simpelt”: Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed! Nu er jeg blevet bevidst om at jeg har dette mønster, og jeg kan se hvor negativt det påvirker mig i det daglige. Allerede i dag har jeg taget mig selv i at lave et bodycheck et utal af gange. Nogle gange har jeg nået at stoppe mig selv, andre gange har jeg først registreret det bagefter. Men bare det at jeg fanger den lige bagefter, tror jeg på er nøglen til forandring. Øvelse gør mester, er vist det man siger, og jeg nægter simpelthen at lade mit velbefindende diktere ud fra mit spejlbillede. Så jeg kan love jer for, at jeg vil gøre en seriøs indsats for at få brudt det her uhensigtsmæssige mønster, for øv hvor er det dog en tarvelig ting at byde sig selv.

Med disse ord sagt vil jeg blot ønske jer alle en dejlig weekend. Lad nu værre med at lade de skide spejlbilleder ødelægge weekend-humøret – I ser hver og en pisse dejlige ud som i er. Bum! 😊

De kærligste hilsner
Frøken Berit