Den "søde" eksamenstid - om facader og forventningspres

Så ramte overspisningen mig igen…

En pose popcorn, 1 Daim is, 6 Snickers is, 1 hollandsk vaffel, godt og vel en hel plade Rittersport, ca. 20 stykker slik, og så lige en portion havregrød, en halv portion boller i karry, og en færdigsalat med rejer fra Netto. Det var det jeg formåede at indtage i løbet af dagen i går, da jeg blev ramt af en overspisning.

Det er længe siden jeg haft en slem overspisning, men jeg var presset pga. eksamen, og det eneste der rigtigt dulmer den uro jeg føler i sådan en situation er, at stoppe i hovedet. Og stoppe i hovedet det gjorde jeg – også selvom jeg var mæt og egentligt ikke havde lyst til mere. Oveni hatten sov jeg elendigt i nat, og var oppe to gange for at hente en lille håndfuld slik – jep…nattespiseri. Det er ellers virkelig længe siden jeg har gjort det, men sådan var det altså i nat. Og i morges røg jeg så igen i slikket. Jeg havde sat uret allerede kl. 6, så jeg lige kunne nå at terpe én gang til inden eksamen, og der røg der så lige en håndfuld slik ned, inden jeg spiste et par rugbrødsmadder.

Jeg var drøntræt og havde kvalme da jeg cyklede afsted – formentligt både pga. den dårlige morgenmad og nervøsiteten. Prøvede at dulme det med en kop kaffe og en kanalgiffel i Lagkagehuset inden vi skulle op kl. 9. Kaffen hjalp heldigvis lidt, men det blev kun til et par bidder af kanalgiflen. Min krop var fyldt og det var en misfortolkning af dens signaler at tro, at den havde brug for mere mad – og da slet ikke sukker.

Eksamen gik over al forventning. Vi brillerede, blev spurgt til lige den teori vi havde allermest styr på, og både min studiebuddy og jeg gik derfra med et 12-tal. Så lykkedes det mig igen at narre dem til at tro jeg har styr på skidtet – wow. Jeg var helt høj og lettet bagefter, og straks ramte udmattelse min som en tung hammer. Nu kunne min krop slappe af for første gang i 3 uger. Jeg hader eksamener – de fucker med mit velvære. Heldigvis fik vi en god karakter og dermed den famøse anerkendelse vi mennesker helt naturligt craver. Det gør noget ved én, det gør det altså, selvom jeg ville ønske at jeg kunne sige jeg var ligeglad med den.

Efter eksamen mødtes jeg med en god veninde og nød en velfortjent iskaffe og et stykke kage i solen på Frederiksberg, hvorefter jeg skyndte mig hjem og tog en powernap. Bedste lur ever.

Lavede nem aftensmad, og så tømte jeg resten af slikposen fra i går foran flimmerkassen. Det skete egentligt uden at jeg for alvor havde lyst til det, og var egentligt nok en mindre overspisning, for handlingen var igen tvangsstyret. Men jeg var træt – som i mega træt, og uroen fra eksamen sidder stadig i mig. Så det dulmede lidt selvom det hele egentligt er overstået. Og så var det en gammel vane der kom op i mig: det er bedre at tømme den i dag, for i morgen starter jeg på en frisk. Det var lige det gamle spiseforstyrrelsesmønster der tittede frem der. Men faktum er jo at slik netop IKKE er forbudt fra i morgen. Det er ligeså tilladt som det var i dag og i går, og som det er i overmorgen, men det skal jeg lige vænne mig til og lære at navigere i – det kæmper jeg stadig med.

Det gode ved at få overstået eksamen er at jeg nu har 7 ugers ferie. Jep – 7 uger! Det skyldes at jeg har fået merit for det kommende modul, da jeg på sygeplejerskeuddannelsen har bestået et tilsvarende. Det er lækkert – som i MEGA lækkert.

De 7 uger skal bruges på at være rigtig god ved mig selv. Jeg har det rigtig godt for tiden, men de sidste mange måneder har også været rigtigt hårde ved mig og har sat sig sine spor. Jeg er kommet mig en del og har været lidt ked af mig selv. Jeg forsøger at være i det, men har et stort behov for at være god ved mig selv og fastholde de træningsrutiner jeg så småt er ved at være tilbage i, for det gør mig glad og veltilpas. Jeg vil spinne nogle gange om ugen, gå lange ture i det smukke efterårsvejr, lave god og dejlig mad, og fylde fryseren op med lækre retter. Jeg vil hygge med dem jeg har kær, forberede mig til min kommende praktik ved at læse bøger om autisme, og så vil jeg måske gå i gang med det online strikkekursus jeg har meldt mig til. Og så er der for øvrigt en masse gulve der skal males i min kærestes lejlighed, hvilket jeg heldigvis synes er mega hyggeligt – og så skal jeg selvfølgelig skrive lidt opslag her på bloggen! 😊 Det bliver en god tid, og jeg glæder mig til at komme helt ned i gear.

Håber også i andre nyder det smukke efterår.

De kærligste hilsner,
Frøken Berit

2 kommentarer

  • Karen // boomblastic.bloggersdelight.dk

    Hej Berit

    Tillykke med 12-tallet! Og hvor er du sej, at du skriver så ærligt om en overspisning.

    Jamen, jeg kan så godt genkende det, du skriver. Havde selv et mindre tilbagefald i forgårs. Det blev udløst af… Ja, jeg ved det ikke rigtigt, men jeg gik i hvert fald til den med scones og bland-selv-slik og sådan har det kørt i et par dage. Spiste endda resten af slikposen i bussen på vej hjem fra vuggestuen klokken 09.00 om morgenen – super stresset over en hektisk morgen og med hjertet bankende i brystet.

    Sidder stadig her med lysten til at køre det endnu længere ud, for ‘nu er det jo alligevel kørt helt af sporet’ – men det er jo netop det, det ikke er. Væk med den sort/hvide tankegang!

    Jeg elsker dine blogindlæg. Tak fordi du berører et emne, som er så tabubelagt.

    De bedste hilsner og nyd den dejlige tid, der venter dig med ferie og ro fra

    Karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FroekenBerit

      Kære Karen! Tusind tak, og tak for endnu en sød kommentar – det gør mig så glad at vide, at du får glæde af det jeg skriver 🙂 Men hvor er jeg da ked af at høre, at du også kæmper lidt for tiden. Det er ikke sjovt at være i, det kender jeg kun alt for godt, men jeg tror at accepten er altafgørende for at man netop ikke havner helt ude af det gale spor igen. Det er ok at livet er lidt op af bakke engang imellem, og det er ok at dulme det med lidt med de redskaber vi nu engang ved virker for os. Vi må bare holde fast i tiltroen til at det vender når livet igen bliver nemmere. Håber alt er bedre nu hvor weekenden har ramt dig 🙂 De kærligste hilsner, Berit

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den "søde" eksamenstid - om facader og forventningspres