Forhindrende overbevisninger og en selv-opfunden sportsgren

Jeg blev bekendt med udtrykket ”forhindrende overbevisninger” da jeg hørte en podcast med Morten Elsøe og Anne Gaardmand (Detox din hjerne – Episode 1), og det har i den grad været nyttig viden ift. min udviklingsproces. Jeg har i hvert fald haft et hav af forhindrende overbevisninger gennem tiderne, og mon ikke også du har et par stykker? Selv opdager jeg i hvert fald hele tiden nye.

“En forhindrende overbevisning er en overbevisning der får dig til at handle på en uhensigtsmæssig måde i forhold til det du egentligt ønsker”

Som et eksempel fra min egen verden, så har jeg fx haft den forhindrende overbevisning, at det kun er 5 kilometers løb eller derover der nytter – alt andet ”tæller” ikke. Det har haft den konsekvens, at jeg ofte helt har droppet at komme afsted fordi de 5 km, af forskellige årsager, har været alt for uoverskuelige den pågældende dag. Jeg er altså havnet på sofaen i stedet for at komme ud og bevæge mig, og vi kan vel godt blive enige om at 2 kilometers løb eller en gåtur havde været bedre end ingenting, right? Men min overbevisning om, at 5 km er minimumsgrænsen for hvor kort en løbetur må være blev altså det som forhindrede mig i at komme afsted, og dermed også det som har forhindret mig i at løbe kontinuerligt gennem længere perioder. For jo flere dage der går imellem jeg kommer afsted, jo mere uoverskueligt bliver løbeturene for mig, hvorfor jeg ofte er endt med at droppe det for en længere periode, blot for at starte løbetræningen forfra igen. Og igen. Og igen. For jeg synes det er pisse hårdt at løbe 5 km når ikke jeg er trænet op til det, og så bliver det en sur pligt frem for en fornøjelse. Men jeg kan egentligt rigtig godt lide at løbe, ligesom jeg kan lide at gå, og derfor opfandt jeg i går en ny “sportsgren”, som kan hjælpe mig med at gøre op med min forhindrende overbevisning: Walk’n’run.

Walk’n’run går i alt sin enkelthed ud på at hoppe i løbetøjet og skiftevis gå og løbe, alt efter hvad man er i humør til den pågældende dag. Turen skal være lystdrevet, så har man mest lyst til at gå er det helt cool – alt tæller, og turens længde er underordnet. Jeg løb afsted i går og endte ud med at være afsted i 1,5 time hvor jeg tilbagelagde intet mindre end 10 km, og det var på intet tidspunkt surt – tværtimod. Jeg følte mig helt lettet over at have droppet det pres jeg plejer at lægge på mig selv, og jeg tænker faktisk at walk’n’run bliver en fast del af min træning fremover. Det var skønt, så hvis du ligesom jeg kan lide at gå og løbe uden at blive alt for presset undervejs, så er det bare afsted med dig – jeg tror faktisk det vil kunne få mange flere mennesker til at holde af løb!

Nå, men det var jo egentligt de forhindrende overbevisninger vi kom fra – jeg måtte bare lige dele min nye “sportsgren” med jer i håbet om, at flere kan få glæde af den. Jeg har i hvert fald svært ved at se noget dårligt ved den. Den forbedrer sundheden, mindsker skadesrisikoen ift. udelukkende at løbe da gang er mere skånsomt for muskler og led, og den kan formenligt være mere overskuelig for mange, så man rent faktisk kommer afsted i stedet for at havne på sofaen – win – win –win!

Apropos forhindrende overbevisninger så har jeg lige en enkelt mere i denne omgang som jeg gerne vil præsentere jer for. Jeg har nemlig også haft en forhindrende overbevisning omkring mad, som har gjort det ret besværligt for mig at leve sundt, nemt og billigt. Jeg har nemlig haft den overbevisning at mad skal være lavet fra bunden for at være sundt. Alt hvad der hedder nemme løsninger har jeg altså anset som værende usundt, og hvis man anser en thaibox fra fryseren som værende usund, så kan man jo ligeså godt bestille en pizza i stedet for eller købe en dürum. De dage hvor jeg ikke har orket at lave aftensmad, er jeg derfor ofte endt ud med at købe take away fremfor at finde noget nemt i køledisken. Det har både været en dyr løsning, og ikke mindst en mere usund løsning end jeg kunne have endt ud med hvis fryse-mad og andre nemme retter var ok at indtage.

Det at blive opmærksom på denne forhindrende overbevisning har derfor åbnet en helt ny verden for mig. Det er blevet SÅ nemt for mig at lave mad efter jeg har tilladt mig selv at bruge nemme løsninger, og jeg har faktisk også sparet ret mange penge. Nu kan nem aftensmad for mig være en Knorr-ret (jep, sådan en har jeg stort set ikke tilladt mig selv at spise siden jeg flyttede hjemmefra!), en thaibox eller nogle frosne frikadeller serveret med noget grønt. For tiden craver jeg pølser helt vildt, fordi det også altid har været en af mine “forbudte fødevarer”. Derfor stegte jeg forleden et par grillpølser til frokost, sammen med noget smørstegt blomkål (jep – jeg er også begyndt at stege i smør, hvilket også tidligere har været forbudt – og nøøøj hvor smager alting bare meget bedre nu!). Og jeg kan love jer for at sådan en gang smørsteg blomkål og et par grill-pøller smagte lækkert. Naturligvis dyppet i remoulade – halleluja! Købe-falafler er også blevet en ting jeg gør mig ret meget i. På panden med dem og serveret med lidt hummus og noget gnavegrønt. Yum!

Jeg håber i fornemmer hvor glad jeg er at have fundet frem til de her forhindrende overbevisninger, og jeg håber at dette indlæg kan få dig i gang med at reflektere over hvilke overbevisninger du selv har som hindrer dig i at opnå det du gerne vil.

Med disse ord sagt har jeg blot tilbage at ønske jer en skøn søndag – giv lyd hvis i skal med på en walk’n’run en dag! 😉

De kærligste hilsner
Frøken Berit

#bloggersdelightplus