Succesoplevelserne bliver flere og flere

Jeg er som overskriften indikerer begyndt at mærke små forandringer som tyder på, at alting går den rigtige vej. I forgårs var vi fx hos mine svigerforældre og spise, hvilket som altid var smadder hyggeligt. Efter maden disker de op med gåsebryst, kaffe og en skål chokolade. Gåsebrystet havde jeg egentligt ikke synderligt meget lyst til da flødekager sjældent får mig helt op at ringe, men jeg spiste den fordi det blev serveret, og det var i og for sig fint. Det vilde var dog at jeg ikke rørte chokoladen – faktisk skænkede jeg den ikke en eneste tanke. Det slog mig dog først da vi var kommet hjem og lå og sludrede inden vi skulle sove. ”Guuuuud” udbrød jeg – “jeg spiste ikke ét eneste stykke chokolade – jeg overvejede det ikke engang”.

Jeg tror faktisk at det er første gang i mit liv, at nogen har stillet en skål chokolade foran mig uden at jeg har skænket den så meget som en tanke. Normalt ville jeg ikke kunne tænke på andet, og ville først få ro når den var tom eller når jeg havde nået et seriøst kvalme-niveau. Derfor var det for mig en kæmpe succesoplevelse, at jeg faktisk var fuldstændig ligeglad med chokoladen til trods for, at den stod lige foran snuden på mig. Jeg blev simpelthen så glad fordi det netop er et tegn på, at jeg er på rette vej ift. at slippe mine gamle mønstre og blive overspisningen kvit.

Helt generelt er jeg begyndt at blive bedre til at mærke efter hvad jeg egentligt har lyst til, ligesom jeg er blevet lidt bedre til at indtage det der førhen var forbudt med god samvittighed. Her til aften har jeg fx spist McDonald’s fordi jeg i flere måneder har haft lyst til en cheeseburger. Jeg har ikke spist McDonald’s i evigheder – jeg tror faktisk det må være snart to år siden sidst. Men i dag bød lejligheden sig, så nu skulle det være. Jeg er i Holland og besøge nogle venner, og skulle her til aften passe deres knægt så de kunne komme på date. Jeg skulle derfor finde på let aftensmad inden de skulle afsted, og da McD ligger lige om hjørnet var det oplagt. Jeg købte derfor en menu med hjem og spiste før de gik. Som altid var tanken om McD dog bedre end selve oplevelsen, men det var rart at indtage det med god samvittighed og uden skam. Det var som sagt ingen kulinarisk oplevelse, og jeg tror faktisk der går 2 år før jeg igen har lyst til McDonalds.

Før jeg hentede McD var jeg også lige nede for at købe en lille aftensnack. Normalt er ferie for mig lig med, at det er ok at gå helt agurk i søde sager, for når jeg har ferie ”må” jeg alt, og det plejer at stikke helt af. Men nu er alting jo tilladt hver eneste dag, og derfor kom jeg i dag ikke hjem med store mængder slik. Nope – jeg købte en pose klementiner og en Rittersport. En pose klemen-fucking-tiner og én Rittersport….Hvem er jeg? Normalt ville jeg have købt mindst to Rittersport og formentligt også en pose lakrids og en pose vingummi til at skylle ned med, og aldrig før har klementiner erstattet en pose slik! Og ikke nok med det: Klokken er nu næsten 21 og ved i hvad? Jeg har kun spist en halv plade Rittersport, og det var måske endda 2-3 stykker mere end jeg egentligt havde lyst til. Det jeg siger er, at jeg faktisk levner en halv plade Rittersport, hvor jeg normalt plejer at spise til jeg har det fysisk dårligt! Jeg begynder næsten at blive bange for mig selv – hvor skal det ikke ende?

Alt er stadig ikke lutter lagkage, og jeg kæmper stadig med at mærke efter, og ikke spise mere end jeg egentligt har lyst til. Så sent som i går spiste jeg fx så meget chokolade på vej til Holland, at jeg endte med at have kvalme, så det er ikke fordi det hele er en dans på roser. Men succesoplevelserne bliver flere og flere, og det var egentligt bare lige dette jeg ville dele med jer i denne omgang. 

De kærligste hilsner
Frøken Berit