Har du også tjekket dig selv ud i dag?

Efterårets bedste tilbehør: ovnbagt hokkaido græskar

I går stødte jeg i Kvickly på store, flotte, økologiske Hokkaido-græskar til 18 kr. Ned i kurven med sådan en fætter, og så kunne det kun gå for langsomt med at komme hjem og lave mad. Det er nemt, det er sundt og det er billigt – og så er de så smukke med deres orange farve. What is not to like?

I går lavede jeg en helt simpel version, som dog blev knapt så lækre som dem jeg lavede i dag, og det er derfor opskriften fra i dag i får. Ovnbagt Hokkaido med parmesan – ser de bare lige lækre ud eller hvad? 😉 

Ingredienser (Tilbehør til 1 person)
Et halvt Hokkaido græskar
1 spsk. hvedemel
Parmesanost
1-2 spsk. rapsolie
Citronsaft
Flagesalt
Friskkværnet peber
Chilipulver

Fremgangsmåde
Start med at tænd din ovn på 200 grader. Imens den varmer op skærer du hokkaidoen over på midten og fjern kernerne – præcis som havde det været en honningmelon. Skær nu græskaret i mundrette bidder. Jeg kan godt lide lidt store stykke, da de godt kan blive lidt snaskede hvis de bliver for tynde, men du kan skære dem som du vil. Kom stykkerne i en skål og tilsæt 1-2 spsk. rapsolie, 1. spsk. hvedemel, et squeeze citronsaft, salt efter smag (jeg er lidt af en saltgris, så vurder selv hvad du finder passende) og rigelige mængder friskrevet parmesan (tror jeg kom omkring 3 spsk. i). Læg stykkerne på en bradepande beklædt med bagepapir (de bliver bedst hvis ikke de rører hinanden), og drys dem til sidst med lidt friskkværnet peber og lidt chili.

Kom dem i ovnen og bag dem til de er møre, men stadig har lidt bid og er crispy. Mine stykker bagte i 17 minutter.

Server dem som du har lyst. De er lækre som fyld i en salat, eller som tilbehør til kød, og de er heller ikke tossede bare som snack!

Velbekomme 😊

Hokkaido hilsner,
Frøken Berit

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har du også tjekket dig selv ud i dag?